I Danmark skal vi ikke flytte mennesker rundt baseret på kulturel og etnisk baggrund

LEDER

Boligminister Kaare Dybvad vil med et nyt udspil sikre, at der om ti år ikke bor mere end 30 procent ikkevestlige borgere i større almene boligområder. Målet er problematisk, fordi det diskriminerer på baggrund af etnicitet, næppe løser udfordringerne og nok slet ikke kan lade sig gøre

Udspillet fra bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) kan i sidste ende resultere i, at borgere med ikkevestlig baggrund får sværere ved at finde boliger og presses ud af de store byer.

INDLAND

20. marts 2021

I denne uge præsenterede bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad (S) et udspil, som går endnu et skridt videre i kampen mod såkaldte parallelsamfund.

Og i en demokratisk kontekst er udspillet opsigtsvækkende og bekymrende. Målet er, at der om ti år ikke er boligområder i Danmark, hvor der bor mere end 30 procent borgere med ikkevestlig baggrund. For at nå dertil foreslår ministeren blandt andet, at personer, »som ikke har statsborgerskab i europæiske lande«, ikke kan få anvist en almen bolig i udpegede områder.

Det skal ifølge Kaare Dybvad til for at undgå, at folk med en bestemt kultur samler sig i områder, hvor de lever uden for danske normer og værdier. »Jeg tror, at et område med for eksempel 50 procent med ikkevestlig baggrund risikerer at udvikle parallelle værdier, som vi for eksempel har set i Mjølnerparken,« skriver han på Twitter.

Der er flere problemer ved udspillet.

Først og fremmest må man stille spørgsmålet, om det er fair. Skal vores regering virkelig have lov til at forhindre ikkevestlige indvandrere at bo i områder, hvor der bor mange andre, som kommer fra samme himmelstrøg som dem selv?

At man selv kan bestemme, hvor man vil bo, uanset kulturel baggrund og levevis, er en central frihedsrettighed i et demokrati. Der skal være ekstremt tungtvejende grunde til at afvige fra denne rettighed, og det er der ikke.

Som man bare kan se på Kaare Dybvads tweet, så bygger det på en frygt eller en antagelse – han »tror«, at et område, hvor over halvdelen af beboerne har ikkevestlig baggrund, »risikerer at udvikle parallelle værdier«.

Det er ikke det samme som at sige, at man ikke skal se de problemer, der er i udsatte boligområder, i øjnene. Det er korrekt, at der er særlige områder, hvor der bor mennesker med flere udfordringer end befolkningsgennemsnittet.

Men faktisk vender vi ikke det blinde øje til i Danmark.

I et årti har vi haft særligt fokus på udsatte boligområder. Der er iværksat boligsociale indsatser, og kommunerne har haft beskæftigelsesrettede tiltag i almene boligområder. Og selv om der fortsat er udfordringer, så er det en udbredt misforståelse, at der ikke er sket fremskridt.

For eksempel er der flere og flere unge med ufaglærte forældre, som får en uddannelse i de almene boligområder.

Almene Boliger (BL) har regnet ud, at andelen af mønsterbrydere er steget fra 44,9 procent i 2013 til 59 procent i 2019. Dermed nærmer andelen af mønsterbrydere sig landsgennemsnittet på 60,1 procent.

Ulovlig diskrimination

Der skal fortsat være fokus på udsatte områder, men de bør udpeges udelukkende ud fra socioøkonomiske kriterier.