Den danske hovedstad må ikke udvikle sig i samme retning som Stockholm, advarer boligministeren.
En ny milliardfond skal medvirke til, at København undgår samme udvikling som den svenske hovedstad, der er et »skræmmebillede« for boligminister Kaare Dybvad Bek (S).
Det siger han forud for præsentationen af regeringens boligudspil, der ventes senere i denne uge. Med udspillet vil regeringen især i hovedstadsområdet skabe fundamentet for tusindvis af nye almene boliger. Det skal sikre, at hovedstaden har plads til mennesker fra alle sociale lag.
»Mit skræmmebillede er Stockholm, hvor du kan stå i bydelen Östermalm og kigge ud over lejligheder, der bliver solgt for mere end 100.000 danske kroner per kvadratmeter. Og så kan du tage den blå tunnelbanelinje til Rinkeby, hvor 90 procent har udenlandsk baggrund, og rigtig mange ikke er i arbejde«, siger han.
I sin tale ved Folketingets åbning sagde Mette Frederiksen, at regeringen vil gøre det muligt at opføre 22.000 ekstra almene boliger over de næste 10-15 år til en husleje på omkring 8.000 kroner. Dermed trådte statsministeren direkte ind i valgkampen i landets hovedstad, hvor mangel på billige boliger er et hovedtema.
Ideen med almene boliger er, at ingen skal tjene penge på huslejen. I stedet er den bestemt af omkostningerne ved at bygge og drive foretagendet. Derfor er det nødvendigt at bygge relativt billigt, hvis huslejen skal være overskuelig. I hovedstadsområdet er grænsen på 26.000 kroner per kvadratmeter, og i det nuværende marked er det en stopklods, fordi grundene er meget dyre. Derfor vil regeringen yde støtte ved hjælp af en »milliardfond«.
»Der vil være situationer, hvor det koster 28.000 eller 30.000 per kvadratmeter at bygge. Der vil fonden træde i kraft og være med til at sikre, at man alligevel kan bygge det«, siger Kaare Dybvad Bek.
Barfod: Spekulanterne har styret
På nuværende tidspunkt vil Kaare Dybvad Bek ikke sige noget om, hvor mange milliarder fonden kommer til at rumme. Men han fortæller, at »en stor del« af pengene skal komme fra Nybyggerifonden, hvor beboere i almene boligafdelinger siden 1999 har indbetalt penge.
Den løsning er også nævnt som en mulighed i rapporten fra en arbejdsgruppe under Indenrigs- og Boligministeriet, der fremhæver, at der frem mod 2026 vil være et råderum i fonden på 1,1 milliarder kroner til at »fremme flere billige almene boliger«.
Ifølge direktør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter under Realdania vil flere almene boliger ikke dæmme op for prisstigningen på det private marked i København. Men det kan give flere borgere med relativ lav indkomst bedre mulighed for at bo i hovedstaden og dermed en mere blandet befolkningssammensætning.
»Det er meget fornuftigt at give støtte til den eksorbitante merudgift, der er ved at bygge på grunde i hovedstaden. Men fondens størrelse er afgørende for effekten. Og den kender vi ikke endnu«, siger han.
Enhedslisten har selv foreslået at tage penge fra Nybyggerifonden. Derfor er spidskandidat i København Line Barfod glad for, at ministeren går den vej. Men hun frygter, at regeringens udspil slet ikke er vidtgående nok.
»I de seneste 30 år har man ladet spekulanterne styre udviklingen i København, fordi man ville have så mange penge som muligt til at afdrage på kommunens gæld for metroen. Derfor er der et kæmpe efterslæb«, siger hun.
I Venstre er spidskandidat og beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard grundlæggende positiv, så længe pengene ikke tages fra skatteyderne. Men hun frygter »enøjet« fokus på almene boliger og påpeger, at mange borgere gerne vil eje en bolig.
»Vi skal også holde andelen af ejerboliger oppe og løfte den på sigt«, siger hun.
Ifølge Kaare Dybvad Bek vil regeringen også komme med forslag til grunde, hvor almene boliger kan opføres – herunder i kommuner nord for København, hvor ministeren ikke oplever samme appetit på almene boliger.
https://politiken.dk/del/qmmTVLAAj27Q