Det vækker en vis opsigt i Tyskland, at den danske regering nu vil gå endnu hårdere til værks for at tvinge folk med »ikkevestlig« baggrund ud af det, der ikke længere kaldes ghettoer.
»Har du set den her?«, spørger min kæreste. Hun rækker med opspilede øjne mobilen frem og viser mig et debatindlæg med overskriften: ’Overhovedet ikke hygge’. Det drejer sig om Danmark.
Jeg læser, at den socialdemokratiske regering nu har tænkt sig at stramme reglerne for, hvor mange mennesker af »ikkevestlig« herkomst der må bo i et dansk boligområde. 30 procent skal det ned på – så vidt jeg forstår – for at gøre det lidt mere vestligt.
»De kalder det ghettoer«, nærmest hvisker kæresten, der er af tysk herkomst. Måske er hun nervøs for, at naboerne hører hende.
Vi bor i Berlin, hvor man af historiske årsager viger uden om visse ord. I Tyskland fremkalder ordet ’ghetto’ uvilkårligt billeder af nazister, der stuver jøder sammen i indhegnede kvarterer i Warszawa. Rædselsbilleder.
»Regeringen kalder det ikke længere ghettoer«, forklarer jeg. »Nu hedder det vistnok parallelsamfund«.
Det er landet med de hårdeste udlændingelove i Europa, og det har den socialdemokratiske regeringschef, Mette Frederiksen, ikke lavet om på. Tværtimod
Marietta Schwarz
»Så er jeg mere rolig«, svarer kæresten sarkastisk og dykker ned i teksten. Den rejser flere spørgsmål: Hvad betyder for eksempel ’ikkevestlig’? Skal tyrkerne også flytte, selv om de er medlemmer af Nato? Betyder det simpelthen: folk, der tror på islam?
»Kommer der et dansk arierpas?«, læser hun højt. »Og vil det måske i digital form kunne lagres på mobilen?
https://politiken.dk/del/RUIwEDAAcoag