Der er behov for at der gøres noget for at hjælpe de unge ind på boligmarkedet. Men er det her det rette? Det ligner faktisk nogle af de tiltag som ligger i forslaget til delprogram til årsmødet.
Det skal være nemmere for unge og sværere for (for)ældre at købe bolig.
Den, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, lyder det i Matthæusevangeliet. Det samme kan siges om den, som ejer en bolig.
Tendensen er tydelig i min egen omgangskreds. Mange af dem, der bor i forældrekøb, har forældre, der har friværdi i mursten. Og dem, der selv står på skødet, har fået et par hundredtusind at snolde for gennem skattefrie gaver og favorable familielån til 0 pct. i rente.
Hurra og tak til mor, far og bedsteforældre! Hver femte lejlighed i København under 75 kvadratmeter er i dag et forældrekøb, anslår AE.
Analyser viser, at min generation er den første, som er dårligere økonomisk stillet end tidligere generationer. En forklaring er, at priserne på boliger er galoperet derudad.
I 1981 udgjorde de 25-29-årige 58 procent af de danskere, der købte deres første private bolig. I 2015 var det tal faldet til 28 procent. Blandt de 30-39-årige boede 71 procent i ejerbolig i 1981, i 2015 var andelen faldet til 53 procent.
Hvad er retfærdigheden i, at en nyuddannet sygeplejerske, der vil købe en lejlighed, skal lægge 5 procent af boligens værdi kontant, akkurat som en 45-årig finansøkonom skal?
I 2018 vedtog Folketinget stramninger af lånereglerne. Man frygtede en ny boligboble. Fornuftigt. Men reglerne om, at man skal stille med 5 procent af boligens værdi har reelt favoriseret de ældre samt velbjergede familier og deres børn. Nu står vi ifølge Det Systemiske Risikoråd igen i en situation med behov for stramninger.
https://politiken.dk/del/pQyZ9IAAcodw