Jesper Rangvid: »Vi begynder at se nogle ret klare tendenser til, at renten stiger. Og det er det farligste, der kan ske på boligmarkedet«

Boligmarkedet bløder, Nationalbanken efterlyser et politisk indgreb, det afviser regeringen konsekvent. Men det går ikke længere at lade som ingenting, mener Jesper Rangvid, en af landets førende finansielle eksperter, der anbefaler et låneindgreb designet til de dyreste adresser.

Er vi på vej ind i en alvorlig boligkrise?

»Vi står i en situation, hvor man må sige, at advarselslamperne blinker. Og det gør de virkelig. Men de blinker mere i afmærkede områder af boligmarkedet – og de blinker trods alt ikke så højrødt og massivt, som de gjorde i 2005 og 2006, da vi var på vej ind i en ødelæggende finanskrise. Alligevel hører jeg til dem, der mener, at vi skal handle; at vi skal finde ud af nu, hvordan vi bedst muligt, og uden at overgøre det, kan lægge en fornuftig dæmper på et boligmarked, der uomtvisteligt er ude af balance i hovedstadsområdet og i Aarhus. Det er en balanceakt, og vi skal tænke os godt om, men jeg synes ikke, at vi er i en situation, hvor vi kan tillade os bare at læne os tilbage og håbe, at det hele går over af sig selv«.

Hvor bekymret er du?

»Det, der bekymrer mig, er renten. Nu har vi set støt stigende boligpriser siden 2013, det er syv-otte år, vi taler om. Og så har vi de seneste år set en næsten eksplosiv prisudvikling i de store byer; en udvikling, der selvfølgelig også, i en vis udstrækning, kan forklares med coronapandemien og hjemmearbejde og alt muligt andet. Men det nye er, at vi begynder at se nogle ret klare tendenser til, at renten stiger. Og det er det farligste, der kan ske på boligmarkedet. Selvfølgelig skal vi ikke overdrive tendensen, og det er også muligt, at tendensen flader ud. Men gennem de seneste måneder er renten steget, og der er en begrundet frygt for, at den kan stige en del mere. Så kan man jo mene, at det er godt for boligmarkedet, fordi højere renter får priserne til at falde. Men husk lige, at får vi en mere markant rentestigning, så risikerer vi altså et frit fald i priserne, og så har vi krisens onde cirkel, for når boligpriserne dykker markant, så går det ud over hele samfundsøkonomien. Så falder forbruget, vi bruger færre penge, og når vi ikke køber varer og heller ikke hyrer håndværkeren, så stiger arbejdsløsheden, og så får vi den brede, alvorlige nedsmeltning«.

Hvad er løsningen?

»For mig at se skulle vi have gjort noget for længst, så vi ikke var landet i det her hjørne. Men det store problem er jo, at vi har det værktøj, der kan lægge den nødvendige dæmper på boligmarkedet og afværge en krise; vi kan bare ikke bruge det. Jeg taler selvfølgelig om den nye boligskattereform, der hæver skatten, når boligpriserne stiger og omvendt. Det er en reform, der netop kan tage toppen af de her vilde udsving i priserne, og som vi anbefalede i Rangvid-udvalget helt tilbage i 2013. Nu er den reform vedtaget, og den skulle have virket i år. Og hvad sker der så? Den bliver udskudt igen og igen, fordi der er problemer med at udvikle de nye ejendomsvurderinger. Så nu kommer reformen først i 2024. Det er vildt frustrerende, og vi bliver jo ikke engang overraskede, hvis reformen bliver skubbet nok en gang, når vi så når 2024. Og det er netop derfor, vi er nødt til at se på andre muligheder for at dæmpe prisudviklingen på boligmarkedet, for vi har ikke det værktøj, vi skal bruge«.

https://politiken.dk/del/WgmhIrAAemfw